Facebook konkurrencer – Sådan er reglerne
Facebook konkurrencer kan være en rigtig god måde at få mere interaktion med dine følgere på.
Men du skal skrue konkurrencen rigtigt sammen, og så skal du sørge for at overholde Facebooks retningslinjer, så du ikke ender med at skyde dig selv i foden.
Et godt tip er at vælge en præmie, der er relateret til din virksomhed. Sælger du ydelser eller timer, så kan præmien fx være 2 timers sparring, et online kursus eller noget lignende. Har du en webshop, så vælg et fedt produkt, som folk har lyst til at vinde.
Undgå for alt i verden at udlodde en Ipad, biografbilletter osv., der ikke gør andet end at sætte gang i alle konkurrencerytterne. Og de har ingen interesse i din virksomhed overhovedet, men jagter blot præmier.
Her er hvad, du må og ikke må gøre i Facebook konkurrencer
Dette må du GERNE bede deltagerne i din konkurrence om at gøre:
- Like dit opslag.
- Like din Facebook-side (med mindre du bruger en konkurrence-app, for så er det ikke tilladt). Det giver dog ikke meget mening at bede deltagerne like din side, da du risikerer at få en masse følgere, der kun er interesserede i konkurrencen og ikke i at følge dig.
- Svare på fx et spørgsmål i kommentarfeltet: ”Hvorfor skal du være den heldige vinder af konkurrencen?”
Dette må du IKKE bede deltagerne i dine Facebook konkurrencer om at gøre:
- Tagge en ven, da det udløser en notifikation, og det tillader Facebook ikke.
- Stille som betingelse, at deltagerne skal dele din konkurrence eller din Facebook-side.
Husk altid dette
- Skriv, hvornår du trækker en vinder, og at denne får en privat besked i Messenger.
- Skriv værdien af præmien, og at den ikke kan ombyttes til kontanter.
- Lav et opslag med vinderen, når konkurrencen er slut. Dog først, når du har fået vinderens tilladelse til at offentliggøre hans/hendes navn.
Det allervigtigste
Indsæt altid denne sætning sidst i din konkurrence, så du ikke får problemer med Facebook:
Konkurrencen er hverken sponsoreret, administreret af eller associeret med Facebook.
TIP!
Læs også disse blogindlæg, der alle sammen vedrører Facebook: